Hvordan får jeg en adgangsnøgle?
Outline er ikke ligesom VPN-tjenester, som du kan købe adgang til. Det er et værktøj, som lader dig køre og dele adgang til en privat VPN-server. Det er kun en tjenesteadministrator, der kan levere en adgangsnøgle. Outline-teamet distribuerer ikke gratis eller betalte adgangsnøgler. Vi har ikke nogen officielle partnere til Outline-adgangsnøgler med undtagelse af Paskoocheh på Farsi.
Her kommer tre måder, du kan få en adgangsnøgle på:
- Bed en person om at invitere dig til vedkommendes server: Hvis du kender en person med en Outline-server, kan du bede vedkommende om en adgangsnøgle.
- Opret selv en server: Brug en Windows-pc, en Mac eller en Linux-computer til at downloade Outline Manager, og konfigurer din egen private Outline-server. Vi har gjort processen nem for alle og særligt gennem skytjenesteudbyderen DigitalOcean.
- Brug en Outline- eller Shadowsocks-tjeneste: Outline-klienten kan også bruges med tredjepartstjenester, som bruger Outline- eller Shadowsocks-protokollen. For eksempel:
- nthLink kører en gratis tjeneste, som er baseret på Outline, med en modificeret version af Outline-klienten.
- ASL19 kører en modificeret version af Outline ved navn BeePass samt en Telegram-bot, som leverer gratis adgangsnøgler til BeePass-servere.
- Farsitalende brugere kan også anmode om en Outline-adgangsnøgle fra ASL19's Paskoocheh.
Når du har downloadet Outline Client-appen, skal du kopiere og indsætte din adgangsnøgle i Outline Client for at oprette forbindelse til Outline-serveren.