Administrer adgang til en Outline-server (med adgangsnøgler)
Når du er færdig med at installere din Outline-server, kan du begynde at dele og administrere andres adgang til den. Når andre modtager en invitation fra dig, kan de downloade appen Outline for at bruge Outline til at beskytte deres internettrafik.
Del adgangen til din Outline-server
Når du er færdig med at installere en Outline-server, føres du til siden med serveroplysninger i Outline-administrator, hvor du kan oprette adgangsnøgler. Få flere oplysninger om adgangsnøgler.
- Opret nøgler: Klik på det lille "+"-ikon nederst på siden for at oprette nye nøgler.
- Del nøgler: Til højre for hver nøgle er der et ikon for deling, som du kan klikke på for at få en invitation. Kopiér og indsæt denne invitation i et meddelelsessystem efter eget valg.
Funktionsanmodning: Deling af adgang i appen Outline-administrator
Mange serveradministratorer beder os om at strømline invitationprocessen ved at give dem mulighed for at angive en brugers mailadresse direkte i Outline-administrator.
Det er desværre ikke sandsynligt, at vi opretter denne funktion i Outline-administrator. Et af vores grundlæggende principper er at understøtte vores brugeres privatliv og sikkerhed, hvilket betyder, at vi ikke har designet programmet med mulighed for at angive mailadresser eller kontaktoplysninger.
Det er derfor, vi beder serveradministratorer om at bruge en sikker meddelelsesplatform som f.eks. mail eller sikker chat til at sende invitationen til slutbrugeren.
Hvad brugeren oplever, når du deler en adgangsnøgle med vedkommende
- Brugeren klikker på installationslinket fra sin enhed
- Brugeren bliver bedt om at installere Outline-appen, hvis den ikke allerede er installeret
- Brugeren opretter forbindelse for første gang til din Outline-server ved hjælp af den unikke nøgle, der er integreret i invitationen
- Brugeren kan nu bruge knappen Opret/afbryd forbindelse til at administrere adgang til internettet via din Outline-server
Fjern adgang til din Outline-server
Til højre for de enkelte nøgler på serveren på siden med serveroplysninger i Outline-administrator kan du se en menu med mulighed for at slette en nøgle. Når du sletter en nøgle, fjernes adgangen til din server.